Af løbslisten kan man se at 2010 bar præg af et ultra og marathonfattigt år.

Selvom jeg var godt forberedt til Spartathlon 2010, så valgte maven at sige fra allerede efter 30 km. Årsagen til dette kan være mange ting, men eftersom jeg allerede inden jeg forlod Athen var så uheldig at rive mig på en plante, og såret efter løbet havde svært ved at hele, så har jeg denne plante mistænkt for at være medvirkende årsag til at maven gik amok, så jeg talrige gange mellem 30 km og de ca 81 km, hvor jeg ikke længere kunne holde væske eller mad i mig valgte at træffe det sure valg at vente på transporten til Sparta - ikke en bustur jeg ser tilbage på med glæde, da det tog længere tid end jeg havde løbet.

Bortset fra at jeg ligesom en masse andre måtte udgå, så er det et løb jeg gerne vil vende tilbage til, da det under løbet er godt arrangeret, og de første 81 km føltes ikke skræmmende. Det var bevægende at se de som kæmpede sig til statuen, og man skal vist være lavet af beton hvis man ikke får lidt våde øjne af at se dem komme i mål.

Efter Spartathlon og frem til april 2011 har jeg nok samlet fået løbet 100 km i alt. Påsken var i år for mig vendepunktet, da jeg endelig fik taget skoene frem igen og løbet et par 20+ ture i primært kuperet terræn, og det var en fantastisk fornemmelse at få løbet igen.

Hammer Trail 2011 
Med meget få km i benene valgte jeg at løbe Hammer Trail 100 miles på Bornholm, et løb jeg havde glædet mig meget til, da jeg sidste år måtte træffe valget blot at hjælpe til, hvilket jeg kan anbefale alle at prøve. Sammen med Ole Albertsen kørte jeg fredag morgen til Hammersøen, hvorfra starten skulle gå kl. 18.00, og jeg var spændt på at komme igang og ud på ruten, som jeg fra forrige års vintertesttur viste ville være hård.

Løbet blev sat igang af Kim, og overraskende nok følte jeg ikke ruten som værende så hård som forventet, og jeg følte kroppen og benene var godt løbende, det fungerede godt med at drikke opløst druesukker i camelbacken. Første 35 km løbes let og nu hvor mørket er kommet føler jeg mig også godt løbene, og jeg er forsigtig her i mørket med ikke at falde på nedløbene.

Dum som jeg er kommer jeg til at vrikke om ved ca. 52 km på et fladt stykke, hvor jeg finder et af de eneste huller.  Det er så omfattende et vred at jeg må ned og sidde 5 minutter før jeg kan humpe videre i mørket - på de 5 minutter overvejer jeg om jeg skal humpe tilbage til Jons Kapeldepotet eller fortsætte de 8 km frem til hoveddepotet, hvor jeg kan få is på og vurdere skaden bedre. Vælger det sidste og kan endda løbe lidt undervejs.

Er i god tid inden for tidsgrænsen, da jeg når frem, og får Jakob Vestergaard til at hente noget is til at køle skaden ned med. Anklen er temmelig hævet, og det tager sammenlagt en times tid i depot, hvor jeg køler skaden og fixerer ledbåndene. Derefter med en halv time foran tidsgrænsen begiver jeg mig afsted på det som jeg ved bliver min sidste runde, da jeg ikke vil risikere noget, men samtidig gerne vil have noget med hjem fra løbet, da 50 miles gennemført indenfor tidsgrænsen også tæller.

De sidste 25 km bliver med godt løb indtil Jons Kapel og derefter delvist gang og lidt løb, da jeg kan mærke hævelsen igen er begyndt. Humøret er dog højt her i morgensolskinnet og jeg er glad da jeg kommer til hoveddepotet efter 85 km + ca. 2 ekstra km med fejlløb (grundet uopmærksomhed på en ellers rigtig god markeret rute.) Jeg følte at jeg trods skaden havde løbet et af de bedste løb jeg har løbet, med stort overskud af energi, og mentalt helt på toppen, hvilket også understreges af at jeg ikke vælger at stoppe allerede ved de 60 km.

Hvorfor så ikke fortsætte de resterende 3 omgange vil nogen sikkert spørge og til det er svaret at jeg vurderede muligheden for længerevarende problemer med ankelens ledbånd til at være for store hvis jeg kastede mig ud i dette. Størrelsen på ankelen da jeg kom hjem til Virum efter løbet bekræftigede mig i, at jeg valgte rigtigt. Efterfølgende har det været pause fra løb, og styrkelse af ankelen, således at jeg er igang med at kunne løbe igen.

Planer
Den 17. juni venter DM 24 timers på Bornholm, hvor jeg har Bjørg og Clara med som moralsk opbakning, og målet er ganske simpelt - at gennemføre de 24 timer med delvist løb og gang, og forsøge at skrabe så mange kilometer til mig som muligt. Vigtigst af alt vil det være at bevare det høje humør, og ikke lade mig friste af at hjælpe de andre løbere med massage, kinesiotapening med mere, når mine egen krop synes at det er sjovere end at bevæge mig rundt på ruten.

Efter 24 timers, så er planen Bornholm 100 km til august og måske Mors 100 miles eller måske kun en af dem.

Derudover håber jeg at få løbet nogle marathons, så jeg når jeg den 31. august 2012 runder de 40 forhåbentlig kan runde 50 stk. Næste år er jeg allerede ved at lægge planer for, og forhåbentlig sniger der sig et 6 dags løb ind og dersom jeg kan få fat i en cykel der er til at betale, så overvejer jeg at deltage i Challenge Copenhagen for at prøve noget andet end blot løb. I givet fald vil der så skulle læres at svømme crawl ordentlig uden at være forpustet efter 100 meter og cykle noget hurtigere.